Hotelbranchen i hopla

Foodie-turisterne

Man siger, at vejen til hjertet går gennem maven, og det gælder også for de turister, der hvert år kommer til Danmark for at udleve deres kærlighed til det danske og nordiske køkken.

Disse turister kaldes “foodie-turister”, og de har efterhånden fået rigtig mange grunde til at svinge forbi Danmark og booke et hotel i nærheden af de mange astronomiske højborge, der er skudt op.

Madoplevelser er i sig selv en turistmagnet. Undersøgelser viser, at otte procent af turisterne kommer til Danmark med mad som det primære formål. Udsigten til at spise på en af landets 26 Michelin-restauranter, der tilsammen har 31 stjerner, fylder naturligvis en del, men der findes også mange øvrige gode gourmet-restauranter, som lokker folk til.

Mange danske hoteller har tilknyttet en restaurant, som kan udenlandske turister til at finde passet frem og booke en billet til en stor madoplevelse. Dragsholm Slot er et eksempel på et hotel, som også har banet sig vej til den prestigefyldte Michelin-guide. Slottets restaurant er tidligere blevet kåret som en af verdens bedste hotel-restauranter. Det skete, da det amerikanske gastro- og rejsemagasin Bon Appétit i 2014 satte det vestsjællandske hotel på listen.

Med 16 Michelin-stjerner er det primært København, der tiltrækker mad-entusiasterne, men efterhånden er der også en del Michelin-restauranter i andre byer og områder af Danmark.

Her er overblikket over de danske Michelin-stjerner i 2018:

Tre stjerner:

  • Geranium, København.

To stjerner

  • A|O|C, København.
  • Kadeau København, København.
  • Henne Kirkeby Kro, Henne Kirkeby.

En stjerne:

  • Clou, København.
  • Era Ora, København.
  • Formel B, København.
  • Jordnær, Gentofte.
  • Kiin Kiin, København.
  • Kokkeriet, København.
  • Kong Hans Kælder, København.
  • Marchal, København.
  • 108, København.
  • Relæ, København.
  • Søllerød Kro, Holte.
  • Studio at the Standard, København.
  • Domestic, Aarhus.
  • Frederikshøj, Aarhus.
  • Gastromé, Aarhus.
  • Substans, Aarhus.
  • Kadeau Bornholm, Bornholm.
  • Ti Trin Ned, Fredericia.
  • MeMu, Vejle.
  • Slotskøkkenet (Dragsholm Slot), Hørve.
  • Frederiksminde, Præstø.
  • Koks, Færøerne.

Kilde: Michelin.

Brug denne form til at kontakte os, hvis du har spørgsmål.

Hoteller i Danmark og verden – bliv klogere på branchen.

ashe